livet bag det skæve tårn

For mig er en vigtig del af det der kærestetamtam sex at dele oplevelser!

Jeg har oplevet mange ting eller har mange ting jeg gerne vil opleve, og det hele bliver lidt mere ægte og virkeligt, når man har en at dele det med.. Ikke at man skal lave alt sammen, men er nu f.eks. glad for at have en at hive med på obskure spisesteder, tale om en underlig bog med eller se film med. Jeg har ret mange film og ser hellere film end tv, derfor har jeg også en ret lang liste med film, som jeg helt klart syntes at hende der kæresten (lad os kalde hende Mini) bør se, fordi det er film som betyder noget for mig eller som jeg bare syntes er klasse film.

Og nej, jeg er faktisk en nogenlunde velopdraget mand, så her tænker jeg ikke StarWars, Die Hard eller Top Gun (okay.. måske bare lidt Top Gun), men mere film som f.eks. Shawshank Redemption, Dead Poets Society eller Big Fish og så håber jeg selvfølgelig at hun har nogen hun mener jeg skal se, så det ligesom kan gå begge veje

Da jeg den sidste måneds tid, generelt først har være hjemme kl 21 grundet arbejde, så er det ikke meget film det er blevet til, men lidt. Jeg tog derfor initiativet og så Dirty Dancing sammen med Mini, fordi.. Jeg har aldrig set den, altså jeg kan sangene, har set klip og ved da nogenlunde hvad den handler om.. Men set den.. ej.

Og filmen er da faktisk ret sjov og absolut værd at se.. Altså bortset fra den store actionscene som jeg glædede mig til… Der hvor Patrick S ville komme springene igennem ild, over borde, hive The Bad Guy væk, lave nogle kække dansetrin og bare lave et eller andet dramatisk og sige ” Nobody puts Baby in a corner!”…

HOLD OP, hvor blev jeg skuffet.. så er det fordi hun sidder inderst og han redder hende fra hendes far… BAAH. Jeg havde virkeligt forventet et eller andet stort og dramatisk..

1.1.2012 kl kvalme (ca kl 7) skete der noget med den der civilstatus jeg har klamret mig til i mange år. Jeg er god til at være single og det er meget sjældent jeg har savnet en at dele livet med, da jeg deler meget med mine venner som jeg har rigtigt mange af heldigvis

Men efter at havde forklaret mange af de der venner at hende den pæne unge dame som kom forbi nytårsfesten kl 2:00 for at danse med mig og møde mine venner (aaltså jo jo de havde hørt om hende), ikke var min kæreste, men hun var jo heller ikke ikke-min kæreste, så kom emnet på bordet om morgenen da de sidste gæster var gået og vi lå og snakkede i sengen.

Jeg indrømmer gerne at jeg havde meget lidt lyst til at tale om noget så stort lige der, men øhm.. efter at havde vejret stemningen så fandt jeg ud af at det nok ikke var en diskussion der skulle udskydes til jeg havde sovet…. Sååå derfor så kunne jeg tage den lange samtale og få en kæreste eller den korte samtale og få en kæreste.. og jeg var virkeligt træt, så jeg udskød lidt at tale definition af begrebet kæreste og forventninger til hinanden Jeg var egentlig ikke meget i tvivl om vi skulle forsøge eller ej, jeg er bare gladest for at få afklaret forventninger inden man går galt af hinanden fordi der er forskellige opfattelser.

Men selvom jeg jo ikke mener at fordi man har sagt man er kærester, så opfører man sig anderledes, så er det utroligt så meget mere ro der er kommet over os begge efter at man ved at den anden har sagt ja til det der forhold og de forpligtelser der (uformelt) følger med.

F.eks. at jeg pludseligt skal overveje mine prioriteringer fra mig mig mig til os, mig og hende.. Det er sgu svært at vænne sig til. Feks så overvejer jeg at begynde at læse igen, men det er jo ikke fordi jeg er meget hjemme eller har meget fritid i forvejen, så syntes faktisk det var fair at spørge om hun ville være okay med at jeg fortsatte min uddannelse, det er godt nok først til september, men stadigvæk, vi er formodentlig noget mere etablerede om 7-8 måneder end vi er nu (skræmmende og stressende som det nu end er!)

Men når alt det er sagt.. så er jeg faktisk rigtig glad.. Men jeg skal også først møde svigerfamilien på lørdag

nbsp;http://www.b.dk/nationalt/berlingske-luk…

Hvordan mon det kommer til at påvirke urban-blog-land?

Jeg tror ihvertfald jeg snupper en backup af indlæg, så jeg ikke ligepludselig mister min lille dagbog

En betragtning jeg kom til at tænke på i går:

Hvorfor er det engang imellem næsten skamfuldt at prioritere sit arbejde? Jeg skal ikke benægte at jeg er bare en lille smule afhængig af at føle mig brugbar og samfundsnyttig via mit arbejde… Og så den der følelse af at være god, få de gode opgaver og blive rost er heller ikke ringe. Ja jeg er lidt arbejdsnarkoman, og det er noget jeg skal arbejde med, når jeg får familie engang for jeg vil være der for min kone/børn, men på den anden side er et af mine krav til en kæreste er at hun skal kunne forstå at jeg engang imellem bruger rigtigt meget tid på mit arbejde, fordi jeg faktisk syntes det er sjovt (og jeg håber hun har det på samme måde, så jeg må dække for hende engang imellem).

Jeg talte med en tidl. kollega i går, som var ved at blive en lille smule træt… For det nye sted var det at skulle arbejde over, jo næsten en synd.. det kunne jo ikke være rigtigt at de skulle lave ekstra (selvom det jo står i deres kontrakt at det kan opstå f.eks. i forlængelse af årsafslutning). PUHHHAAA det kan da ikke være rigtigt at der skal ydes bare lidt mere.

Jeg forstår ikke helt det der med at arbejde uden at kunne motivere sig selv til at syntes ens arbejde er sjovt… Der er altid kedelige opgaver og trælse ting ved ens job.. Jeg har arbejdet på McD, på et lager, i Jysk og flere andre steder, så har ikke altid været den jakkesæts-kontorrotte jeg pludseligt er endt som og jeg syntes altid (okay, avisbud.. det var dødens pølse! og Arkivering/lageroptællinger ønskede jeg meget gerne langt væk fra mig, ligesom det at skulle møde før kl. 9) at jeg har været motiveret for at give den lidt ekstra på jobbet… Og jeg har tit fået bøvl for det fra venner og bekendte, hvorfor jeg dog gjorde det, arbejdede gratis/længe eller hvad jeg nu gjorde.. Det var jo ikke nødvendigt at yde de der sidste 10%.

Det korte af det lange er den tanke, når jeg sidder her på min pind en tirsdag aften, er at det da virkeligt må være trist at skulle arbejde, når man ikke kan svinge sin motivation op til at helst ville yde alt hvad man kan.. bare fordi man kan og man vil

Som så mange andre er jeg blevet meget bidt af Wordfeud, ord er jo en fest at lege med… desværre passer det dårligt sammen med min personlighedstype, så jeg er blevet en lille bitte smule afhængig af det! og især afhængig af at ville lave det bedste ord hver gang. Jeg har overvejet at hente den gode gamle ordbog frem fra kælderen, men syntes måske det er at snyde en smule, så indtil videre bruger jeg shuffle utroligt meget for at se forskellige sammensætninger af mine tildelte bogstaver. Det betyder at det kan tage en 10-15 min at lave et ord, fordi selvom jeg har fundet et ord med 4 ud af 7 bogstaver.. så skal jeg lige se om jeg kan finde et ord der er lidt længere og måske med et X eller et C, i jagt på at få lidt ekstra point.

Dog er det jo ikke alle ord som app’en kender.. i mit sidste spil var jeg helt glad fordi jeg kunne få skrevet Vivaldi på tværs af et TW og lidt andre boosts.. Men kendte app’en ordet… næææ nej. godt at jeg ikke bliver sur over den slags

Nu er året ved at være slut, der er kun enkelte dage tilbage og jeg er for første gang i rigtigt mange år på arbejde imellem jul og nytår.. Hvad hulen er det for en dårlig stil på et nyt arbejde at placere så mange opgaver i december… Det er jeg absolut ikke vant til, men så kan jeg jo heldigvis blogge lidt for at bekæmpe stressen

2011 var et mærkeligt år på mange måder, jeg havde en liste som så ca sådan her ud

1: Find en kæreste
2: Find ud af din jobsituation
3: Fortsæt med at smide kg
4: Rejs på en længere rejse alene eller med nr 1.
5: Vær mere ærlig
6: hav det først og fremmest sjovt!

Nogle af målene nåede jeg, andre slet ikke.. for at gøre indlægget lidt mere interessant, så tager vi listen bagfra!

Sjovt: øhh den fik jeg vist krydset af! Jeg har nogle helt fantastiske venner går det mere og mere op for mig, jeg har brugt timer/dage/måneder i deres selskab i år og glæder mig til at bruge flere. Jeg har raflet på brune bodegaer, har danset på bordene på natdiskoteker, leget skjul, læst bøger, set film, været klog, været dum og meget andet. Men livet er en fest og jeg har virkeligt nydt 2011.

Ærlig: Den var værre, jeg har den tvangstanke at jeg skal være “like-able”, interessant, klog og ikke til besvær. Det er blevet lysår bedre end det var for 4-5 år siden, men mekanismerne sidder stadig på rygradden og skal undertrykkes til tider for at jeg ikke ender tilbage i gamle mønstre. Men jeg har svært ved at smide “masken” helt og være 100% ærlig.. Det har resulteret i meget ærlige samtaler med nogle gode venner.. og f.eks. at jeg for første gang i årevis græd sådan helt rigtigt. Det er et igangværende arbejde for mig, men jeg syntes det går den rigtige vej, desværre går det ud over andre en gang imellem, når jeg ikke har helt føling med hjerte og hjerne og lader andres forventninger styre forløbet lidt for meget indtil jeg er nødt til at sige fra. Det korte af det lange er at jeg skal forsøge at leve mere i kroppen end i hjernen i 2012, selvom det er meget imod min natur!

Rejse: HURRA for at rejse… mere af det tak! USA, London, Sverige.. det må jeg finde plads til i 2012 også

Kilo: øhhh.. god start, dårlig afslutning! jeg har fundet 2 kg siden 1. januar 2011. Ikke det vilde, men det irriterer mig stadig at jeg er blevet doven.

Arbejde: Fandt et nyt job, hvilke vist var på tide og jeg er heldigvis meget glad for kollegaer og arbejdsopgaver.. Dog er min umiddelbare konklusion at jeg stadig ikke forstår hvad så mange andre brokker sig over… Arbejdsliv er så meget lettere at navigere rundt i end privatliv(eller rettere kærlighedsliv). Hvis jeg var nødt til at yde samme indsats arbejdsmæssigt for at finde ud af hvad jeg vil, med hvem jeg vil det, hvorfor jeg vil/ikke vil og hvordan hulen jeg egentlig får det jeg vil som jeg er privat.. så havde jeg opgivet for længe siden!

Kæreste: hmm.. Det er et spøjst punkt. Jeg tror gerne jeg vil have en at dele oplevelser med, men jeg er ikke sikker. Jeg vil gerne have en/flere at være mere for, men ikke hvem som helst. Jeg vil gerne have modspil, men det skal være den rigtige slags modspil… 2011 startede virkeligt skidt sådan rent privatlivsmæssigt.. Hende som egentlig er den eneste i de sidste år som jeg har kunne se mig selv være kæreste med, var for mig langt væk og vi gled fra hinanden. Jeg var et kvaj og kunne ikke melde rent ud da hun pludselig stod der igen og endte med at være en idiot som ikke kunne finde ud af hvad jeg ville og pludselig var hun helt væk fordi jeg absolut ikke kunne finde ud af at kommunikere mine tanker og følelser før det var alt for sent. Derefter kom der nogle sjove dates, skræmmende oplevelser og gode venskaber som voksede ud af møder. Jeg står tilbage med en kvinde, som jeg ikke helt kan finde ud af.. Ved ikke hvor hun står eller hvor jeg står… Indtil videre er vi ikke kærester.. Men vi er heller ikke ikke kærester, altså vi laver kæresteting, taler sammen dagligt, deler gode og dårlige oplevelser… Men ingen af os er åbenbart villige til at tage det ekstra skridt og rent faktisk satse noget på forholdet. Jeg føler lidt at der blev slået plat eller krone om os og mønten er landet på kanten..

En vilkårlig liste over plus 2011-øjeblikke:
- Rørt ved Apollo 11 landingsmodullet… GEEKGASM!
- Blive inviteret på date af kvinder….flere gange
- finde ud af at ens venner faktisk er ens rigtige venner

En vilkårlig liste over minus-2011-øjeblikke:
- Damen i den røde lædervest!
- havde tømmermænd for 1. gang

at jeg er lidt hemmeligt forelsket i kvinder, som kan lide rødvin, mad, altid kan smide en kæk bemærkning og som ikke er tabt bag en vogn i et køkken… Nu har jeg for første gang set Mette Blomsterberg i det program hun har lavet med James Price… altså det kan godt være at sladderen siger at hun er en arrogant “kære lille en” som tager en kende for meget for sine kager… Men lidt charmerende, det skal hun altså have lov til at være.

Jeg har lige skiftet arbejde, som tidl. nævnt. i den forbindelse er der jo en masse praktiske løsninger som jeg skal skifte og sætte mig ind i, f.eks. internet, telefon, avis, skjortestrygning og selvføl-gelig pension. Jeg er af mange grunde ikke medlem af en a-kasse og bliver det ikke lige med det samme, men jeg er dog forsikret ret grundigt imod tab af erhvervsevne, hvis jeg pludseligt ikke kan arbejde som det jeg nu arbejder som mere, med en forsikring, hænger der i begge mine pensionsselskaber en livsforsikring på… som af en eller anden årsag hænger direkte sammen med hvor god sikring, jeg vil have imod tab af erhvervsevne…

Og eftersom jeg resten af året er dækket af 2 forsikringer, så føler jeg lidt at jeg er en smule overforsikret, altså hvis jeg pludselig falder om i morgen! Fra mit synspunkt burde den forsikring kun dække sådan lige lidt begravelse, afvikling af lejlighed og den slags..Selvfølgelig hvis jeg havde børn, ville det være noget helt andet, men jeg har ingen børn, kone, samlever eller lign. Så der er ikke nogen der skal have kompenserende indtægter lige p.t. hvis jeg skrider i svinget… Det har faktisk lidt fået mig til at føle mig som en lidt makaber lottokupon.

Hvis vi leger lidt med statistikker i hovedet, og sådan helt statistisk sammenligner at jeg er en enlig mand på Nørrebro, lettere overvægtig med hjertesygdomme i familien som cykler i myldretiden… Der er mange gode muligheder for et dødsfald der… Jeg skifter også selv mine lamper uden at slå relæet fra f.eks. Så hvad skal vi gætte på i forhold til at vinde i lotto? 20-30 gange bedre end at ramme de 7 rigtige?

Jeg tror altså er chancerne for at min gevinst udløses end at ramme de 7 rigtige i lotto.. Jeg kan ikke helt ramme 114 millioner i præmie,.. Men lidt penge kan jeg da give… Tror i det er muligt at sælge lodsedler de næste par uger? jeg ved ikke helt hvad de skal koste.. men jeg ser da gode muligheder for at tjene lidt penge på statistik og løftet om penge.. Danske Spil gør de jo hver uge

P.S Øhh jeg har lige banket under bordet, kastet salt over skulderen, sparket til en sort kat og ofret en høne.. bare sådan for ikke at blive ramt af karma for at lave sjov med den slags!

Mange af os har hørt om Pavlov’s hunde og betingede reflekser, i korte træk, hver gang hundene fik mad, så blev der ringet med en klokke… efter et stykke tid så begyndte flere af hundene at savle hver gang der blev ringet med klokken.

Erfaring fra mit eget liv, venners og veninders har dog vist mig at Pavlov skulle have overvejet sit eksperiment en smule… Hvis han havde brugt mænd og hmm.. lad os sige flirt/komplimenter/sex, så havde han fået et langt mere entydigt resultat.

Ven er i byen, finder en sød pige som roser hans tøj sammensætning og de ender med at lave den dyre om natten… Efterfølgende har han jo ikke været til at flå ud af det tøj

Jeg groede skæg i min alt for lange ferie, fordi jeg pludseligt ikke skulle være barberet 6 ud af 7 dage om ugen… Så for første gang i rigtigt mange år (hvis nogensinde) havde jeg fuldskæg, jeg syntes faktisk det var svært at vænne sig til, det så meget usoigneret ud… sådan bare min mening. Men et eller andet gør det åbenbart, har fået væsentligt flere komplimenter, veninder siger pæne ting om det og bliver konsekvent kaldt Hr. i butikker (det sidste kan jeg godt leve uden!)..

Min umiddelbare konklusion er at vi mænd er meget simple væsener at træne!

Det der med nyt job, nye udfordringer, venner som fylder år, får børn, og hende der som er begyndt at sende sms’er, det fylder tiden ret godt ud… Faktisk var sidste søndag første dag i over en måned, hvor jeg kunne folde sofaen ud, slå benene op, brygge en kop te og bruge hele dagen på ingenting. og hold da op det var en fest

Jeg kan virkeligt godt lide at være omkring andre mennesker eller sagt på en anden måde, så hader jeg at gå glip af noget. Men jeg brugte absolut sidste uge på at tænke… Det kan godt være jeg skal overveje at sige nej bare engang imellem efter mandagen pludseligt kom snigende ind på mig uden jeg rigtigt havde sovet i weekenden.

Det kan godt være at jeg bare er blevet gammel